Bilens indretning i detaljer.
Skolevognen er indrettet med specialudstyr, som sikrer at praktisk talt alle kan køre den. Alt udstyr på- og afmonteres let, således at bilen udstyres med netop det udstyr du har brug for, når du skal køre bilen.
| Automatgearet gør at bilen kan køres med kun en hånd, ligesom det ikke er nødvendigt at kunne betjene en kobling. | |
| Håndbetjent speeder og bremse medfører at bilen kan betjenes helt uden brug af benene. | |
| Venstrefodsspeederen gør at gas og bremse både kan betjenes med højre og venstre ben. | |
| Ratknoppen gør det lettere at føre bilen for elever der styrer rattet med en hånd, ligesom elever med svag håndfunktion også kan betjene rattet på denne måde. | |
| Ratknoppen og alle aggregater til betjening af lys, viskere mv. kan monteres på begge sider af rattet, således at eleven kan køre med både venstre & højre hånd. |


